Banner-AKU

07.09.2016 | Eventyrteatret - Nilens stjerne

eventyrteatret

Så nærmer efteråret sig og det er ved at være tid til Eventyrteatrets store familiemusical i efterårsferien i Glassalen i Tivoli. Forestillingen som er Eventyrteatrets 25-års jubilæumsforestilling er Nilens Stjerne og vi har igen i år købt billetter til 2 dage.

Åndeløs spænding og lattervækkende komik, krydret med egyptisk livsvisdom, er hovedingredienserne i den stort anlagte familiemusical, Nilens Stjerne, hvor de prisbelønnede unge scenetalenter for 25. år i træk vil give børn og voksne en fælles eventyrlig oplevelse - denne gang inspireret af myter fra det gamle Egypten.

De gamle egyptere vidste, at orden og kaos er nødt til at eksistere side om side. Men da en ubalance truer livet på jorden, vækkes de gamle guder til live. Vores eventyr begynder i nutidens København på Glyptoteket. En gruppe skoleelever ryger ind i en tidslomme og står pludseligt ansigt til ansigt med sjakalguden Anubis, de dødes beskytter. Hurtigt hvirvles børnene ind i et forrygende eventyr med forbytninger, forviklinger og levende mumier, og pludselig bliver de vigtige brikker i de gamle guders indbyrdes kamp mellem lys og mørke - og kaos og harmoni.

Traditionen tro bliver vi underholdt af de unge eventyrskuespillere fra vi kommer ind i Tivoli, til vi forlader forestillingen. I efterårsferien giver teaterbilletten desuden fri adgang til Halloween i Tivoli, så hele familien kan få en hyggelig dag sammen, med både teater og tivolitur. Forestillingen varer 2 timer inkl. pause, og er egnet for alle eventyrelskere fra 5 år.

Vi har billetter til 2 dage, enten lørdag den 15. oktober kl. 12.00, eller søndag den 23. oktober kl. 15.00. Billetterne som er de bedste koster 150,- kr. (ca. halv pris)

Bestilling af billetterne kan ske via mail til susanne.loefberg@hk.dk husk at skrive hvilken dag du ønsker, hvor mange billetter du skal bruge og dit CPR-nr.

Du kan bestille billetter fra på onsdag den 14. september.

Du skal hurtigst muligt indbetale beløbet på
Netbank reg.nr. 9541 konto 4 08 93 16, eller på giro samme nr.

Du får kun besked hvis der bliver udsolgt.
Billetterne bliver løbende udsendt.

 



.
Facebook
Kommer snart
Twitter
Kommer snart
Kontakt Bestyrelsen
Svend Aukens Plads 11
2300 København S
Send mail